Gentænk opbevaring af frugt og grønt

Fremtid møder fortid. Med GreenSafe-skabet lige uden for døren kan du nemt få plads til frugt & grønt – og alt det andet, der fylder (unødigt) i køleskabet.

GreenSafe har fokus på udvikling af løsninger til fremtidens grønne hjemmekøkken. Hvordan gør vi det nemmere at spise mere frugt og grønt? Første løsningsforslag på tegnebrættet er GreenSafe-skabet til udendørs opbevaring af frugt og grønt.

Produceres med omtanke

Har du prøvet at skille et køleskab ad? Det har vi og det er ikke nemt med tanke på genanvendelse af materialer. Gør op med brug-og smid væk-kulturen og overproduktion af elektronik. GreenSafe skal produceres bæredygtigt og designes til at holde i lang tid. 

Forberedt på fremtiden

Vi skal alle spise mere plantebaseret i den nære fremtid af hensyn til klima, miljø og sundhed, og grøn kost fylder bare mere. Meget behøver slet ikke komme i køleskabet, men kan opbevares i GreenSafe lige uden for døren.

Genbrug af køleskab

Rejsen mod GreenSafe

Konceptet er under udvikling. Det er en interessant proces, når man kommer fra kontor-universet. Men jeg har god hjælp!