Hvorfor spiser vi ikke mere frugt & grønt?

Tanken spirede, da jeg stod i frugt og grønt-afdelingen og overvejede, om der kunne være et eller to spidskål i køleskabet. Det ene spidskål blev lagt på plads igen. Det gjorde tanken ikke:

Er opbevaringsmuligheder en forhindring for vores forbrug af frugt & grønt? (smagen er en anden sag) Er vores hverdag og køkken overhovedet klar til en plantebaseret omvæltning?

 

Visonen er også praktisk

Praktik

Hvordan ser fremtidens køkken og madlavning ud? Der er ingen tvivl om, at plantebaseret kost vil udgøre en større andel. Det SKAL det af hensyn til klima, miljø og sundhed. Den ændrede kost vil, sammen med udvikling i teknologi og levevis, betyde ændrede behov i køkkenet. Det skal vi imødekomme med attraktive løsninger, der IKKE bidrager yderligere til  overproduktion og som understøtter de nye kostvaner.

Det er visionen med GreenSafe. Udendørs opbevaring af frugt og grønt er det første løsningsforslag.

Alt for stor udskiftning af køleskabe

Fornuftigt forbrug

I Danmark alene sælges 250.000 køle/frys enheder OM ÅRET. Det er en balance, hvornår det kan betale sig økonomisk og klimamæssigt, at udskifte et køleskab. Ældre køleskabe bruger mere strøm, men der går MANGE ressourcer til at producere et nyt.

Med GreenSafe-skabet er ønsket at mindske unødvendig udskiftning af køleskabe, køb af et ekstra køleskab eller et ældre køleskab i skuret pga. pladsmangel.

GreenSafe skal produceres uden elektronik og med materialer, der er genanvendt eller nemt kan genanvendes. Desuden skal alle dele kunne skiftes billigt, så levetiden forlænges.

GreenSafe løsningen

Fremtiden er planternes

Mens andre arbejder på at lære os at spise frugt og grønt, fokuserer vi på praktiske løsninger til at understøtte omstillingen. Fra levering til opbevaring. Fra råvare til spisebord. Hvordan gør vi det nemmere, så det passer ind i hverdagen?

Der er et interessant spænd fra den stigende interesse for selvforsyning og “rene” produkter (hjemmedyrkning af alt muligt, brygning, syltning, fermentering …) til det voksende udbud af grønne convenience-fødevarer og levering til døren.

Begge bevægelser kalder på en omstilling.

GreenSafe arbejder med udgangspunkt i FN17 Verdensmålene

Sund fornuft

Materialevalg og produktion

Mindske behov for nyanskaffelser

Cirkulær tankegang

Mennesker

Krav til producenter

Plads til diversitet

Respekt for andre

Legekammerater

Skæve samarbejder

Tværfaglighed

Forståelse